At gå i terapi
Der kan melde sig mange spørgsmål, når man overvejer at starte hos en psykolog.
Måske er det noget, du har overvejet et stykke tid. Måske har du prøvet det før og har brug for at gøre det igen.
Ligegyldigt hvad dit udgangspunkt er, så vil et samtaleforløb hos mig blive individuelt tilpasset den, du er, din historie, og det du søger at opnå med terapien.
Det er meget forskelligt, hvor længe man går i psykologbehandling.
Det afhænger helt af den enkelte problemstilling og behov.
De former for terapi, jeg bruger, sigter bl.a. mod at give redskaber til at arbejde med dig selv, få større bevidsthed og selvindsigt, så du på sigt kan blive mere ”selvkørende”.
De fleste kan gennem forløbet gradvist mærke, hvornår dette sker – du har mere fysisk/psykisk energi og overskud, hverdagens udfordringer er lettere at overskue, eller du oplever dig bedre klædt på til at håndtere de problemer og udfordringer, der var udgangspunktet for at komme i terapi.
Når det føles naturligt, afrunder vi forløbet og afslutter terapien.